Slogan: "Det ku’ være så godt"

First Primary Policy: SF ønsker at regulere og styre markedet og erstatte det med demokratiske strukturer. Samtidig ønsker SF at fremme de klare politiske valg frem for beslutninger taget i lukkede forsamlinger. Politik skal ikke føres på grund af såkaldte nødvendigheder, men på grund af holdninger, mål og værdier.

Second Primary Policy: Frihed og lighed Kapitalismen frembringer store sociale og økonomiske uligheder, som hele tiden ændrer karakter. Velfærdssamfundet skal til stadighed fornys, så det kan rette op på ulighederne. Uddannelsessystemet skal sikre en fair chance for alle. Det er ikke acceptabelt, at især børn af de dårligst stillede grupper ofte selv står uden en kompetencegivende uddannelse.

Third Primary Policy: SF er stærk tilhænger af EU's udvidelse imod øst. Med udvidelsen vil EU blive dynamo for skabelse af sikkerhed og samarbejde i Europa. I stedet for at slås, skal de europæiske befolkninger skabe et civiliseret samarbejde.

History: SF var det første af en serie nye europæiske partidannelser, som fandt sted i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne. Andre var SF i Norge og det pacifistisk-socialistiske parti i Holland. Disse nye partier opstod som en følge af den generelle udvikling i Vesteuropa. Og som en reaktion på begivenhederne i 1956, hvor Sovjet marcherede ind i Ungarn og Khrustjovs afsløringer af Stalin-tidens undertrykkelse på Sovjetunionens 20. partikongres. Men selv om det var begivenheder i den kommunistiske verdensbevægelse og i omverdenen, der betød undfangelsen af SF, afspejlede det nye partis grundlag også et længe næret behov i den danske arbejderbevægelse. Ellers havde SF aldrig været så livskraftigt fra starten, som det faktisk var. Socialisme på dansk SF byggede fra starten på den 3.vej mellem kommunisme og socialdemokratisme. Kendetegnet for SFs socialismeopfattelse var en strategi, der byggede på både socialistisk samfundsforandring og demokrati. I dag lyder det som en selvfølge at forene demokrati og socialisme. Men SF og de italienske euro-kommunister var de første socialistiske partier i Europa, der gjorde det. Et parti med to ben Der er mange grunde til, at SF fik succes fra starten. En af dem er, at SF altid har været meget lydhør overfor folkelige bevægelser. Det blev efterhånden en uadskillelig del af SFs strategi for socialisme at "gå på to ben". Det vil sige, at partiet kobler arbejdet på Christiansborg og i byrådene sammen med befolkningens aktiviteter. I slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 60'erne var der en meget stor tilslutning til fredsbevægelserne blandt andet i form af atomkampagnen. Aktivister protesterede mod prøvesprængninger i øst og vest og mod, at der skulle placeres atomraketter i Danmark. SF blev dannet som et anti-militaristisk parti, og mange SF'ere var aktive i atomkampagnen. I 1980'erne voksede især freds- og miljøbevægelserne, som SF havde et tæt samarbejde med. Samarbejdet var med til at presse et alternativt sikkerheds- og miljøpolitisk flertal igennem under Schlüter-regeringen. Flertallet bestod af SF, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Efter Sovjetunionens og Warshawapagtens opløsning gennemførte SF en kampagne for nedrustning af det danske forsvar, og for at midlerne skulle flyttes fra militær til miljø. Det grønne parti Græsrodsbevægelserne var også med til at ændre SFs politik, så den blev mere miljørettet. I midten af 1970'erne markerede SF sig første gang miljøpolitisk ved at sige entydigt nej til atomkraft i den danske energipolitik. I slutningen af 70'erne begyndte SF at udmønte en konkret miljøpolitik. Fra 1980'erne og frem blev SF det vigtigste grønne parti. Og det i en sådan grad, at andre grønne partier ikke har fået fodfæste i Danmark. Ingen klassekamp uden kvindekamp Når SF idag har en stærk kvindeprofil skyldes det ikke en bevidst politik ved partiets dannelse. Kvindeprofilen voksede frem, fordi nogle kvinder i begyndelsen af 1970'erne - efter at kvindebevægelsen var opstået - bragte ønsket om reel ligestilling ind i SF. De dannede kvindegrupper i SF til stor irritation for datidens mandeledelse. For dem var kvindebevægelsen en gangart. Kvindebevægelsen voksede hurtigt og forgrenede sig i et utal af kulturelle og politiske manifestationer og blev den stærkeste bevidsthedsmæssige revolution i partiet. Dygtige kvinder gennemførte et politisk og holdningsmæssigt skred i SF, så partiet blev frontløber på ligestillingsområdet. Socialisme i Europa Kampagnen op til EF-afstemningen om dansk medlemsskab i 1972 gav SF god vind blandt de aktive på venstrefløjen og blandt mange socialdemokrater. SF fik en stor medlemstilgang på grund af EF- modstanden og arbejdede for en udmeldelse af EF i årene efter. I 1991 vedtog SFs landsmøde det nye handlings- og principprogram "Mod Nye tider" og gik bort fra en EF- modstanderlinje.